Jeg var endnu engang på tur med vennegruppen i Val di Fassa i september 2018.
Denne gang tog hele gruppen toget derned og hjem på interrailpas.
Så der blev suppleret - af forskellige deltagere - før og efter - med besøg i Hamburg, Nürnberg, Innsbruch, Venezia og Amsterdam.
Togskift i Hamburg til nattog - til dagtog i Innsbruck og bus fra Bolzano.

En del ad vandreturene fra de tidligere besøg i 2016 blev gentaget - med variationer, men der blev også mulighed for tre helt nye ture.
Vi havde som før stor glæde af partoutkort til busser og lifter som betyder at man hurtigt kan komme op i 2-3000 meters højde,
og med få minutters kørsel kan komme til helt forskellige landskaber. Dalen ligger i ca. 1400 meters højde.  
Vi var meget heldige med vejret - sol hver dag, kun regn i 10 minutter mens vi sad i en bus og ingen nattefrost (det kom ugen efter).

Vi boede i Pera di Fassa (næsten vokset sammen med Pozza di Fassa og Meida) på Hotel Mary 
- beliggende tæt ved busstop med bus til Bolzano og til lokalbusserne.
Et hyggeligt mindre familiedrevet hotel med morgenmad og aftenbar - og fin have ned mod floden.
Normalt er der også mulighed for aftensmad men det sluttede et par dage efter vores ankomst hvorefter vi var eneste gæster.
Aftensmaden blev indtaget på forskellige restauranter i Meida, Pozza og Pera - at anbefale:
Ristorante Vecchio Mulino, Strada Sas da le Undesc, 8, Pozza di Fassa, Agritur Agua Biencia og Le Giare.

Mine billeder er/bliver suppleret med flotte billeder fra de andre i gruppen.
Her link til Svend-Eriks billeder og til Hans' billeder

Første dag skulle vi prøve en tur fra Pozza di Fassa med en lift til Buffaure (2060) - denne lift har vi ikke prøvet før.
Og den næste lift til Col di Valvacin (2354 m) var også åben så vi snuppede den også.
Så turen blev en anden en planlagt, men meget flot - og lang. For så kunne vi nå Sass de Adam (2433) og Sela Brunech (2490)
med flot udsigt mod Marmolada-massivet (613 - 644). Ned til Ciampac (2163) hvor vi spiste frokost.
Vi havde troet på en lift op igen til Sela Brunech men den holdt frokostpause, så de fleste asede op igen
- andre ventede på liften - vi kom samtidigt op.
Nogle gik tilbage samme vej som vi kom og tog de to lifter ned. Resten gik hele vejen ned til Pera di Fassa ad 644.
En flot tur gennem græsklædte bjerge og skov i Val Jumela - men i bagklogskabens lys en lidt for lang nedtur til en førstedag
- selvom vi fik kaffe undervejs. Det blev til ca 1300 hm ned den dag - det kunne mærkes i en del af de halvgamle knæ.

Anden dag var også en ny tur: En tur på Viel de Pan. Ofte også kaldet Bindelweg - efter en tysk læge Bindel,
som opdagede vejen medio 800. Blev primært brugt som handelsvej for mel -
deraf navnet som betyder brødstien (på ladin som er det lokale sprog).
I danske beskrivelser kan man se navnet  issekræmmervej brugt. En bissekræmmer ("bisse": at flakke om) var en handlende,
som drog fra sted til sted med sine varer og falbød dem ved dørene.
Det var typisk småting som sæbe, parfumer, kamme, børster, nåle og tråd, uægte smykker,  tørklæder og lignende små brugsgenstande og billig pynt,
især til kvinder. Så han handler hverken med mel eller brød - og navnet er derfor en misforståelse.

Turen gik op med de to lifts fra Canazei til Col di Rosc. Og herfra mod øst ad 601 Viel del Pan.
Flot tur med kig til Marmolada-massivets gletscher - og tilbage i Val di Fassa-dalen.
Efterhånden et kig mod målet Lago Feddaia som ligger i godt 2000 meters højde.
Det meste af turen mest ligeud eller lidt ned - til sidst ret stejlt ned til søen, hvor vi nød frokosten på et rifugie.
Da der var en del tid til busafgang, var vi flere som i stedet gik ad 605 til Penia hvor vi kunne fange bussen.
I starten ret kraftigt nedad, derefter ret ligeud på den ene eller anden side af kørevejen.
Smuk tur som blev taget i hastigt tempo for at nå bussen.

Tredje dag gik turen med ialt tre kabinelifts fra Canazei (stor skisportsby) - en tur jeg har været på to gange før,
så her har jeg næsten ingen billeder taget (andre kan ses på de tidligere besøg), men supplerer med andres.
Birgitte ses med royal håndføring med gårsdagens forstuvning. Sidst på dagen blev ringet fjernet på Canazei's traumecenter
(og dagen efter tjekket på hospitalet i Cavalese). De to første lifts fører til Col di Rosc (2382 m) med flotte udsigter.
Herfra nedad til Passo Pordoi (2239 m). Fronten gik her i 1. verdenskrig og 1 million soldater mistede livet i disse barske omgivelser.
Fra passet tog vi den sidste kabinelift op til Sas de Pordoi (2936 m).
Niels, som lige havde været på en lille visit til hospital og apotek i Cavalese, nåede os inden vi fik bestilt frokost.
Retur samme vej tilbage pånær Ann-Birgitte, Alf og Niels som tog turen (638) til Piz Boe (3152 m) og retur,
og nåede i løb den sidste lift ned fra Col di Rosc i lidt barsk vejr.

Fjerde dag tog vi bus til Vigo di Fassa og derfra kabinelift til Ciampedie i 1998 meters højde - liftturen tar ca 5. min.
Også en tur jeg har været på to gange før men nu med en ny hjemtur.
Fra Ciampedie gik vi ad rute 540 til Gardeccia (1850 m) - smuk tur - stor set ligeud.
Herefter op til Rifugierne Preuss og Vajolet (2248 m) via rute 546. "Som vanligt" lækker frisklavet frokost på Vajolet.
Nogle gik samme vej tilbage til Ciampedie (Birgitte skulle lige tjekkes på hospitalet i Cavalese!).
Vi var fem som tog en ny vej ned (rute 546) dels ad asfaltvej dels af flot vej langs floden direkte ned til Pera di Fassa.
Hvor vi så et ikke-opklaret mærværdigt fænomen med vask af kørende lift med vand pjaskende ned på landjorden.

Femte dag bød også på en ny tur: til Val de Contrin. Bus til mellem Alba og Penia hvor 602 går mod sydøst ind og op i dalen.
Smuk tur op igennem dalen med Contrin-floden. Nogle af os blev ved Rifugio Contrin (2016 m)
- andre tog en svingtur rundt ad 608 og 648 - op til Passo San Nicolo (2346). Vanskelig tur ned.
Vi mødtes alle inden bussen gik hjemad.

Sidste dag tog alle afsted med liften fra Campitello til Col Rodella, men så delte vi os så nogle gik ad 557 til Rifugio Sasso Piatto.
Andre skulle prøve eller genopleve den lille to-personers kabinelift mellem Sasso Piatto (Plattkofel) og Sassolungo (Langkofel).
Som sidste gang var der to stærke mænd til at skubbe én ind i en fart - alle kom godt afsted. Vi så fra liften vandrere som tog den hårde vej op.
Fra 2180 m til et rifugio i 2685 m i passet Forcella Sassolungo.
Fantastisk tur op og sikke en udsigt. Derefter gik det brat nedad til kaffe på næste Rifugio Vicenza i 2253 m (525).
Uanset hvor håbløst disse rifugier er placeret, er betjeningen og udsigten suveræn - vi sad ved vores sædvanlige bord!
Sidste gang gik vi rundt om Sassolungo (med uret) - nu prøvede vi den modsatte vej rundt om Sasso Piatto ad 527
så vi kunne møde de andre på Rifugio Sasso Piatto. Efter en lidt sen frokost gik turen ad 557 tilbage til Col Rodella hvor vi tog liften ned til Campitello.
Og nåede på ca 20 minutter både drinks og lynindkøb af fleecetrøjer - der havde heller ikke været meget shopping!