Jeg var på vandretur med vennegruppen i Val di Fassa i september 2016, og gentog en del af turene fra juni 2016, dog med variationer og nyheder.
Området er om vinteren skisportsområde og blandt andet derfor fyldt med lifter så man hurtigt kan komme op i 2-3000 meters højde.
Dalen ligger i ca. 1400 meters højde.
Vi var meget heldige med vejret - sol hver dag og ingen nattefrost. En del stolelifts, rifugier, hoteller og restauranter var lukkede.
Ofte er det koldt og regnfuldt, og da skisæsonen starter i september, er oktober-november nok feriemåneder for de lokale.
Vi boede i udkanten af Campitello på Garni Tyrolia. Et hyggeligt mindre hotel med morgenmad og aftenbar.
Aftensmaden blev de fleste aftener indtaget på det nærliggende Kamerloy - et hyggeligt sted med italiensk og tyrolsk mad.
Mine billeder er suppleret med flotte billeder fra Ann-Birgitte, Birgitte, Gunhild og Hans.
Første dag gik turen med ialt tre kabinelifts fra Canazei (stor skisportsby). De to første lifts havde nemlig sidste åbningsdag den 25.9.
De fører til Col di Rosc (2382 m) med flotte udsigter.
Herfra nedad til Passo Pordoi (2239 m). Fronten gik her i 1. verdenskrig og 1 million soldater mistede livet i disse barske omgivelser.
Fra passet tog vi den sidste kabinelift op til Sas de Pordoi (2936m). Vi tog en lille runde deroppe inden frokosten i fuld sol og med flot udsigt.
Retur samme vej tilbage.
Næste dag tog vi afsted fra vores egen by Campitello. Kabinelift til Col Rodella (2485 m), som viste sig at være et af hangglidernes startsteder.
Der er flot udsigt mod Sassolungo (3174 m), Sassopiatto (2956 m) og Dolomitternes højeste bjerg Marmolada (3343 m).
Herfra videre ad 557 nogenlunde ligeud. Kaffe ved Rifugio Pertini (2300 m) og frokost i Rifugio Piatto i samme højde - indenfor pga lidt blæst.
Flot udsigt bl.a. mod de østrigske Zillertalalper.
Videre ned ad 533 (blå markering) gennem grønne bjerge, sætre, blomsterenge og til sidst skov - til Campitello. Ialt 850 højdemeter ned.
Med et lille sving ind over en lille forstad til Campitello med karakter af frilandsmuseum.
Næste dag tog vi kabinelift fra Vigo di Fassa til Ciampedie i 1998 meters højde - turen tar ca 5. min.
Herfra gik vi ad rute 540 til Gardeccia (1850 m) - smuk tur - stor set ligeud. Herefter op til Rifugierne Preuss og Vajolet (2248 m) via rute 546.
Hans og Anne Marie oplevede vandrestavenes fordele når man skal mase lidt stejlt opad.
Som vanligt lækker frisklavet frokost i rifugiets sidste åbningsuge. Ekstra fra værtinden: en sukkerknald med krydret strohrom!
Vi var fem som fortsatte op til Passo Principe (2599 m) hvor der også ligger et rifugie - virkeligt øde placering!
Retur samme vej.
Vi tog bussen til Karerpasset, og herfra en sofalift til Rifugio Paolina (2125 m). Vi gik afsted via 539 til 549, og fik kaffe på Rifugio Roda di Vael (2280 m).
Og nogle tur sig en tur op på Col de Ciampac (2316 m).
Jeg havde "lovet" murmeldyr på vejen ned - og de var der! Smuk tur videre ad 545 gennem skov og blomstermarker.
Så var vi også sultne da vi kom til rifugiet i Ciampedie inden nedfart med kabineliften.
Så skulle vi prøve en tur, jeg ikke havde været på. Afsted med liften fra Campitello sammen med en masse hangglidere.
Vi havde opdaget at der var en åben lift op mellem Sasso Piatto (Plattkofel) og Sassolungo (Langkofel). Det viste sig at være med to-personers kabiner.
Der var to stærke mænd til at skubbe en ind i en fart - det var noget af en oplevelse! Fra 2180 m til et rifugio i 2685 m i passet Forcella Sassolungo.
Fantastisk tur op og sikke en udsigt. Derefter gik det forsigtigt brat nedad med hænderne til hjælp af og til.
Næste rifugio Vicenza var i 2253 m hvor vi fik frokost. Uanset hvor håbløst disse rifugier er placeret, serveres lækker nylavet pasta og glimrende rødvin.
Så kunne vi fortsætte rundt om Sassolungo (med uret). Kaffe på et modernistisk rifugio Comici (2154 m) med drejbare sofaer og helt utrolige toiletter.
Turen opad tilbage til udgangspunktet Col Rodel (2484 m) de sidste 300 højdemeter op var seje!
Men nede i Campitello ventede jo vores sædvanlige bar med øl og Campari Spritz.
Den sidste dag besluttede vi os for en lidt blød dag: tilbage til 3.dagsturen uden toptur, men nogle af os tog et stykke ud af 583 mod øst og retur.
Og vi kunne nyde den sidste rifugie-frokost. Og i stedet for at tage liften ned, gik vi ad 543 til Pera di Fassa (knap 700 hm ned).
Og nød middagen på Kamerloy.
