home  Til forsiden

Umbrien juli 2017

Vandretur med Topas i Umbrien - og en enkelt dag i Marche. Jeg stødte til gruppen i Roms lufthavn efter en kvik tur med højhastighedstog fra Firenze. I modsætning til de italienske tog var flyet fra København forsinket, men Aase og resten af gruppen var heldigvis med.

Vi boede på et tidligere kloster (abbedi) Abbazia dei Santi Felice e Mauro ved den lille by Castel San Felice.

Et herligt roligt sted med tykke mure og en dejlig gård hvor aftensmaden blev indtaget.
Mit værelse er dér hvor der hænger et tørklæde ud af vinduet - og udsigten fra værelset ses til højre.

 

Turene foregik med kortere eller længere bustur før og efter vandreturene. Og ofte med besøg i byer med kirker og museer. Topas beskrivelse af turen. Et par ture blev dog ændret pga eftervirkninger fra jordskælvene i 2016.
Umbrien er bestemt lige så smukt som Toscana - og der er måske lidt færre turister og lidt billigere.

En dag startede med besøg i Assisi's San Francesco kirke og sluttede i Spello - med en lang og flot tur mellem start og slut.
Gerda Engholm har leveret GPS-spor til gruppen. Jeg har ikke erfaring med disse, men det er da lykkedes mig at lave et billede med denne dags højdekurve.

 

Fridagen benyttede nogen til at prøve lidt riverrafting.

Turen til Monte Vettore blev erstattet af en anden tur i Parco Nazionale dei Monti Sibillini med start og slut i Pintura i Marche. Undervejs med udsigt til Adriaterhavet.
En flot tur næsten uden andre vandrere og med flotte udsigter. En lukket vej betød at vi måtte en lille tur tilbage undervejs (derfor de to "ører" på højdekurven).

Sidste dag en smuk skovrute som sluttede med stenovnspizza ad libitum. I Spoleto fik vi prøvet de smarte underjordiske rullende fortove.