Efter min tur til Bologna hoppede jeg på Rubys tur til Obergurgl i den østrigske del af Tyrol. Første dag gik turen langs Gurgler-floden til Zwiselstein. Anden dag bragte en lift os til Hohe Mut (2653 moh). Herfra en flot tur med udsigt til gletchere og ture over snefaner. Forbi Rotmoos-vandfaldet i Zirpenwald og retur til Obergurgl. Tredje dag var vores fridag. Marianne, Aase og jeg besluttede en tur til Vent som ligger i en paralleldal til vores dal. Fjerde dag fik turen til Gaislochkogel. To lifts fra Sölden bringer os fra 1363 moh til 3040 moh på få minutter. Her er scener fra James Bond-filmen Spectre optaget så der er naturligvis et museum om det. Og en betagende udsigt. Vandreturen gik gennem smukke blomsternenge i Ventertal og retur til Zwieselstein. Femte dag kørte vi til Umhausen hvor vi først så Ötzi-dorf (fint lille museum om Ötzi-manden som er fundet lige i nabolaget Sjette dag tog vi til Italien - i første omgang med bus over Timmelsjochpasset, 2.509 m.o.h. til Passeiertal. Vi vandrede op til Seemoos, 2.187 m.o.h. hvor der tidligere var minedrift. Og rifugio med apfelstrudel som var fint da vejret var blevet temmelig regnfuldt. Sidste dag skulle vi først afsted om eftermiddagen så vi tog liften op til Hohe Mut. Det blæste en dag så vi blev straks gennet ned igen - liften det øverste stykke var denne dag on/off.
|