Tjekkiet september 2019

 

En del af den faste vandreferiegruppe lavede en ekstra tur i 2019 - en pionertur til Tjekkiet i første uge i september.
Vi rejste med tog via Hamburg - ét togskifte dér, og så stod vi af i Decin lidt over kl 18. Retur samme vej.
Fordi vi var en gruppe, var det endnu billigere end at rejse med interrailpas.

Vi boede i Decin ca 10 km syd for grænsen til Tyskland.
Området ligner meget det sandstensområde som ligger lige nord for grænsen, som jeg besøgte i 2018 med base i Bad Schandau.
Vi var heldige med vejret - lidt regn første dag og afrejsedagen - ellers sol og omkring 20 grader.

Der findes ikke engelske eller tyske vandreguides til området, men man kan finde noget på nettet.
Og lokalt fik vi udmærkede kort med vandre- og cykelruter.

Turene er lagt ind i Viewranger som jeg linker til for de enkelte dage.
Viewranger er en gratis app (og der er også en www-version) som kan bruges til at følge andres vandreruter eller planlægge egne.

Første dag
Vi tog en mindre tur lige nord for hotellet og ind til centrum af Decin.
Oplevede turens første syrede oplevelse med et skænderi med tre tjekkisk-talende ekspedienter 
som beskyldte os for ikke at have betalt nok for frokosten. Det var fordi de havde skrevet for lidt på regningen!

Første dag i Viewranger

Anden dag
Næste dag kom vi ikke på den planlagte tur da vores busplan ikke svarede til virkelighedens.
Men vi tog så den næste bus som kørte til et sted som vi vidste var vandreområde: Ceska Kamenice.
Herfra fulgte vi en blå rute mod nordvest og kom via Vsemily til Jetrichovice.
Her spiste vi frokost - tog en lille tur op til et toppunkt Marina skala - retur og bus hjem fra Jetrichovice.
Busturene var hele ugen gennem små landsbyer og smukke landsskaber - og vildt billige!

Anden dag i Viewranger

Tredje dag
Så tog vi et smut til Tyskland. Først med tog - så over floden med pram.
Beså de flotte Basteiklipper (jeg har masser af billeder fra turen til Bad Schandau), rundt om Amselsee og frokost i Kurort Rathen.
En lille turistet by hvor vi af alle restauranterne valgte den hvor vi blev overfuset indtil flere gange af en tysk tjener.
Da vi var væk fra restauranten, fik vi så et grineflip, og historien kan genfortælles mange gange!
Derefter gik turen til Lilienstein og retur med pram til Königstein hvorfra toget gik til Decin.

 Tredje dag i Viewranger

 

 

 

 

Fjerde dag
Endnu en bus blev prøvet: til Ruzova. Så gik vandreturen først nordpå til Kamenice-floden/kløften
hvor vi gik mod øst og prøvede tjekkisk pramdragning til Vysoka Lipa.
Op til Zametek til et tidligere jagtslot hvor en mand formåede at servere fin frokost selvom det hele så meget øde og forladt ud.
Da først vi sad der, kom der flere gæster. Videre til Vysoka Lipa - Dolsky Mlyn (mølle oprindeligt fra 1515) og Srbska Kamenice.
Her blev vi noget i tvivl om bussen faktisk gik - landsbybeboerne var også i tvivl,
men ved at gå lidt længere frem i byen, fandt vi bussen, og fik endnu en fin tur hjem. 

Fjerde dag i Viewranger

 

 

 

Femte dag
Vi tog igen toget til Tyskland - denne gang dog kun til grænsebyen Hrensko.
Vi skulle se den berømte "bro" Pravcicka brana. Den har en længde på 27 meter og hænger 16 meter oppe.
Der er mange turister på stedet, men der er flotte udsigter til alle sider så det var bestemt besøget værd.
Og vi fik øje på vores spisested fra dagen før - ca 5. km væk i luftlinje.
Derefter gik vi videre langs kløften til Mezni Louka hvor vi spiste frokost.
Retur på sydsiden af kløften - også denne gang et stykke med pram og pramdrager. Et meget flot stykke natur.
Hjem med toget fra Hrensko - lidt senere end forventet da vi ikke havde set opslagene om sporarbejde.
Den længste tur - knap 24 km. Og vel den mest spektakulære.

Femte dag i Viewranger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sjette dag
På vores sidste dag besluttede vi endnu engang at tage toget til Hrensko, og derfra gå langs Elben og inde i skoven tilbage til Decin.
Der viste sig kun at være weekendåbent på det planlagte spisested, men en vandregruppe har jo altid reserver.
Fin tur - som (ikke helt planlagt) endte lige tæt ved vores hotel.

Sjette dag i Viewranger

 

 

 

 

 


Alle mine billeder kan ses i en mappe på nettet: Alle Tjekkiet-billeder

Og her er en mappe med nogle af Ann-Birgittes billeder: Ann-Birgittes mappe